Før du begynder
Chat en karakter op
Det bliver du bedre til:
-
At udvikle en karakter til fx en film.
-
At bruge AI til kreativt arbejde.
-
At bruge din nysgerrighed.
Det skal du bruge:
Før du begynder
Det bliver du bedre til:
At udvikle en karakter til fx en film.
At bruge AI til kreativt arbejde.
At bruge din nysgerrighed.
Det skal du bruge:
Trin for trin
I denne aktivitet udvikler du en chatbot-karakter, som du skriver med for at lære den bedre at kende.
Find på en karakter. Eller træk en i generatoren.
Skriv 5-10 linjer om din karakter på computer. Beskriv navn, udseende, baggrund, hvordan taler karakteren, hemmeligheder, drømme, hvad elsker/frygter/hader vedkommende osv. osv.
OBS: Du må ikke tage udgangspunkt i en person, du kender. Du skal bruge din fantasi.
Nu kan du chatte med din karakter.
Start med at stille 10 spørgsmål, som du gerne vil vide om din karakter. Brug HV-spørgsmål og formuleringer som “Beskriv din…” eller “Fortæl om…”
Derefter kan du gå over til at chatte om en situation. Start med at beskrive situationen (fx er I til frikvarter bag cykelskuret, i omklædningen efter fodbold osv.)
TIP: Det kan være sjovt, at du selv prøver at spille en anden karakter over for din chatbot-karakter. Hvis din chatbot fx er Harry Potter, så prøv at spille Hermione, Dumbledore eller Voldemort.
(Kræver GDPRchat. Kan springes over)
Fra chatten ved du nu noget mere om din karakter.
Prøv nu at finde ud af, hvad der er uden om din karakter ved at bede din chatbot lave billeder.
Hvor bor karakteren?
Hvordan ser mor ud?
Karakterens yndlingsgenstand.
For hvert billede: Tag stilling til om du er tilfreds eller noget skal laves om i prompten.
Du kan også spørge ind til detaljer i de enkelte billeder.
Nu skal du præsentere din karakter ved at spille karakteren.
Gå sammen med 2-3 andre eller stil dig op over for hele klassen.
Nu er det de andres opgave at lære dig bedre at kende ved at stille spørgsmål. Du skal svare så godt du kan ved at være din karakter, også hvis du får spørgsmål, som du ikke selv har talt med din karakter om.
Hvis I vil bruge jeres karakterer i et filmmanuskript, så gå 2-4 personer sammen til aktiviteten Lav et lille filmmanuskript.
Når I skal udfylde karakteroplysninger og skrive manuskriptet, så brug jeres karakter fra denne aktivitet.