Før du begynder
Skab en historie med AI
Det bliver du bedre til:
- At bruge din fantasi til at udvikle en karakter til en kortfilm (gennem dialog med AI).
- At skabe en historie til en kortfilm.
Det skal du bruge:
Før du begynder
Det bliver du bedre til:
Det skal du bruge:
Trin for trin
Brug din fantasi til at finde på en karakter og historien i en kortfilm. En chatbot hjælper dig med processen.
Først skal hovedkarakteren udvikles.
TIP: Hvis ikke idéen skal filmes, kan du bare give den gas med karakterer og miljøbeskrivelser.
Men hvis jeres idéen senere skal omsættes til en kortfilm, er det en god idé at holde hovedkarakteren ca. på egen alder, så I selv kan spille rollen troværdigt. Miljøet bør også være nogenlunde realistisk at kunne fremskaffe.
Gå til en chatbot, fx SkoleGPT eller ChatGPT, og indsæt denne prompt:
Jeg er ved at udvikle hovedkarakteren til en kortfilm. Du er manuskriptkonsulent. Du må ikke finde på karakteren eller historien. Stil mig 10 spørgsmål, ét spørgsmål ad gangen, så jeg selv opdager min karakter.
Besvar spørgsmålene og vend så tilbage til denne aktivitets Trin 2
Så skal du have grundstrukturen på plads.
Kopier og indsæt nu denne prompt i samme chat som du brugte til karakterudviklingen:
Nu skal du stille mig 5 spørgsmål, et ad gangen, der er med til at skabe klarhed over kortfilmens struktur. Filmen skal være 5 minutter.
Besvar spørgsmålene og vend så tilbage til denne aktivitets næste trin
Du kan bruge AI til at hjælpe med at formulere filmens synopsis. Men det er vigtigt, at du forholder dig kritisk til forslaget og eventuelt laver ændringer.
Kopier og indsæt denne prompt:
Skriv en synopsis på 10 linjer om kortfilmen.
Læs synopsen grundigt igennem. Er den som den skal være? Skal noget tilføjes, ændres eller slettes? Lav ændringer til du er tilfreds.
Få en anden person/gruppe til at læse og kommentere din historie. Spørg så:
Var der noget i den anden persons læsning, der var interessant? Gå tilbage til din synopsis og skriv den igennem en sidste gang.
Gem synopsen som et tekstdokument på din computer.
Måske har du lyst til at omsætte synopsen til et rigtigt filmmanuskript? Hvis ideen skal laves til en film, så er det en nødvendighed.
Gå til aktiviteten Sådan skrives et filmmanuskript, hvor der er tips og råd fra en manuskriptforfatter (video) og redskaber til skriveprocessen.
