Små Produktioner
  • Forsiden
  • For undervisere
  • Aktiviteter & vejledning
  • SmåP i undervisningen
  • SmåP og udstyret
  • Om Småp
Vejledning
  • Lyd
  • Produkt:
    Et digt som lydfil
  • Varighed:
    3 lektioner
  • Niveau:
    Indskoling, Mellemtrin, Udskoling, Gymnasie
  • Fag:
    Dansk, Engelsk, Fransk, Tysk, Musik, Dansk som andetsprog, Medier
  • Kan også bruges i:
    Spansk
  • Anbefalet gruppestørrelse:
    1-3 personer

Vejledning til

Lækkert lyddigt

Brugerne arbejder med at indtale de digte, som de trækker i generatoren. De arbejder med lydprogrammet Soundation, hvor de mixer den indtalte tekst med underlægningsmusik og arbejder på at skabe balance mellem tekst og musik.

Målsætning
  • At udvide udtrykket af indtalt tekst med underlægningsmusik.
  • At mixe to lydspor sammen.
  • At bruge lydredigeringsprogrammet Audacity, Soundation (eller andet).

 

FORUDSÆTNINGER

Hvis I har SkoleTube, så brug Soundation. Ellers hent og installer gratisprogrammet Audacity. Vi guider i brugen af begge.

Som underviser er det en fordel, hvis man selv har prøvet at lave et lyddigt i Soundation eller Audacity, således at man har en god føling med, hvordan man bedst kan vejlede i forhold til at få lydlagene til at passe sammen.

Brugerne trækker på Trin 2 et digt på engelsk, tysk eller dansk, som de skal lægge lyd til. Hvis du har andre digte, kan dette springes over.

Digtene i generatorerne tæller:

Engelsk:
A Worm in my Pocket
Where the Sidewalk Ends
Hug O'War

Tysk:
Gefunden
Wie immer
Puls

Dansk:
Is kan smelte
Med dukkede blikke
Sneen er hvid
Min nye kjole

Hav gerne printede kopier af digtene - det letter arbejdet.

Bemærk, at noget af den musik og de lydeffekter, brugerne finder via værktøjet Guide til musik og lyd, er under Creative Commons-licens, så kunstneren skal krediteres. Dette kan gøres med tekst, der hvor lyddigtet evt. deles (intranet, Facebook osv.).

TIP

TIP: Korrekt kreditering kræver: Sangtitel, komponistnavn, evt. udførende kunstners navn, og årstal.
Fx "Future Life", skrevet og sunget af af Derek Clegg, 2014.

Kompetencekrav

Brugerne skal kunne:

  • Være i stand til at bruge en computer på et niveau, hvor de har styr på at downloade, gemme og finde ting på denne.
  • Installere og (lære at) bruge et simpelt lydredigeringsprogram.
  • Arbejde selvstændigt i grupper.

Tips til evaluering

Lad brugerne afspille deres lyddigt for nogle af deres kammerater, og opfordr dem til at bede respondenterne om at vurdere, om musikken passer til digtet, og om balancen mellem baggrundsmusik og digtoplæsning fungerer.

  • Print denne side
  • Hent som PDF-fil

Husk

Udstyr, der skal bruges til aktiviteten:

  • Computer
  • Lydredigeringsprogram - fx. Soundation eller Audacity
  • En digital lydoptager - fx. tablet eller mobil - hvis ikke der er mikrofon på computeren, så du kan optage direkte
Se aktivitet

SmåP er udviklet af Station Next med støtte fra