Vejledning til
Lav en PowToon-præsentation
I denne aktivitet laver eleverne en præsentation i programmet Powtoon, enten som film eller slideshow med animationer. De tager udgangspunkt i et emne eller en tekst og finder de 3-5 vigtigste pointer, som de derpå visualiserer i en slide/scene pr. pointe. Til slut øver de sig på at inddrage Powtoon-præsentationen som en del af en mundtlig fremlæggelse.
Målsætning
- Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i en tekst.
- Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer.
- Eleven kan bruge præsentationsprogrammet PowToon.
FORUDSÆTNINGER
Powtoon er et program til animationsfilm eller slideshows (hvor de enkelte slides kan indeholde animationer). Eleverne tager på trin 5 stilling til hvilken af de to typer, der vil egne sig bedst til deres mundtlige fremlæggelse med inddragelse af Powtoon-en.
TIP
TIP: Et slideshow er bla. velegnet til en mundtlig fremlæggelse, hvor man ønsker at gennemgå pointerne slide for slide. Det er ikke så egnet at formidle via nettet, fordi brugeren selv skal klikke sig videre.
En film kan også bruges til en mundtlig præsentation. Men så er det mest oplagt at introducere emnet, vise filmen og derpå samle op på dens pointer. Filmen er mere velegnet at formidle via nettet.
Powtoon kan tilgås via Skoletube. Alternativt kan man oprette en profil på powtoon.com. Det er gratis (men desværre forsvinder en del funktioner efter 48 timer). Opret derfor først en gratisbrugerprofil kort tid inden I skal bruge programmet.
TIP
TIP: Et godt råd, så vidt det er muligt, er at lade de enkelte grupper anvende to devices. Én hvor de kan have SmåP-aktiviten åben (evt. på smartphone) og løbende følge instruktionerne på de forskellige trin, og én hvorpå de skabe deres produkt i Powtoon-programmet.
Det tager tid, at producere hvert slide i Powtoon, og elevernes endelige vurdering af aktiviteten hænger nøje sammen med deres vurdering af produktets kvalitet. Førstegangsbrugere kan med fordel starte med at lave en præsentation med blot tre slides/scener.
For at gøre aktiviteten lidt kortere kan det sidste trin, Præsentation, udelades.
PRÆSENTATIONEN
På det sidste trin stilladseres eleverne i at bruge deres Powtoon-produkt i sammenhæng med en mundtlig præsentation.
Vær opmærksom på, at der er en grundlæggende forskel på forløbet af en præsentation alt efter, om der er tale om en Powtoonfilm eller et -slideshow.
Hvor filmen bør afvikles selvstændigt i sin helhed, skal hvert slide i et slideshow forklares/perspektiveres. Det er således op til den enkelte elevs temperament at bruge den ene eller anden produktfrom.
Begge former bør have en introduktion og en afsluttende perspektivering og selvstændig stillingtagen.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Betjene computer på basalt niveau.
- Finde billeder på nettet og gemme dem på computeren.
- Arbejde selvstændigt i grupper.
Tip til brug i andre sammenhænge
En PowToon kan indeholde tekst, billeder, lyd og links. Du kan bruge den til præsentationer af alle slags emner, som tutorial eller som opsamling på et emne.