Sådan har andre arbejdet med aktiviteten.

Før du begynder

Lækkert lyddigt

Det bliver du bedre til:

  • At indtale tekster.
  • At gøre en indtalt tekst mere spændende ved at bruge underlægningsmusik.
  • At mixe to lydspor så de passer sammen.
  • At bruge lydredigeringsprogrammet Soundation (eller andet).

Det skal du bruge:

Trin for trin

Sådan skaber du en særlig stemning med underlægningsmusik

Træk et lyddigt i én af generatorerne. Indtal lyddigtet, find underlægningsmusik og mix de to lydspor sammen til et lækkert lydbillede.

1

Program til lydredigering 15 min.

Dit lyddigt skal laves i et lydredigeringsprogram, som kan arbejde med flere spor samtidig. Vi anbefaler Soundation via Skoletube. Ellers kan Audacity, som er gratis, bruges.

Åbn Soundation

Se denne guide til Soundation (klik på billedet for at se billedserie i stor): 

Slide1
Slide2
Slide3
Slide4
Slide5
Slide6
Slide7
 
2

Træk et digt 20 min.

Træk et digt i generatoren eller brug et digt, som du selv har skrevet.

Fordel verselinjerne i digtet mellem jer.  

TIP

TIP: Udskriv digtet, så det er muligt at markere, hvem der har de forskellige verselinjer.

Brug jeres stemmers forskellighed i jeres fortolkning af digtet - bliv enige om, hvad der passer til at blive hvisket, råbt, sunget, sagt i kor 

Læs digtet højt for hinanden et par gange. 

 

DIGT PÅ DANSK

 
3

Indtal digtet 30 min.

Åbn lydredigerings-programmet.

Indtal digtet direkte i programmet på computeren. 

ELLER

Optag digtet på en digital lydoptager/mobiltelefon og overfør det til computeren bagefter. Importer det så i lydredigerings-programmet.

Optag digtet indtil du er tilfreds. Hvis ikke det er perfekt i første forsøg, så slet det og prøv igen.

 
4

Tilføj musik 30 min.

Download stemningsmusik. Brug værktøjet Musik og lyd for at finde gode sites med gratis musik.

TIP

TIP: Vælg instrumentalmusik. Det virker bedst, hvis der ikke er sang på nummeret.

Indsæt musikken i et nyt lydspor.

Læg lydniveauet så det passer til speaken (digtet). Oftest skal musikken skrues ned nogle steder, så man kan høre stemmen tydeligt.

TIP

TIP: Skal musikstykket og digtet begynde samtidig? Eller skal det ene lydspor begynde før det andet, fordi det har en god effekt på stemningen?

 

Dias3
Dias4

(herover vises Soundation. Musikken i spor 2 starter og slutter lidt før og efter digtet og skaber dermed en stemningsmæssig intro og outro)

 

 
5

Funker det? 10 min.

Spil lyddigtet for nogle af dine kammerater og bed dem om at vurdere, om musikken passer til digtet, og om balancen mellem baggrundsmusik og digtoplæsning fungerer.

Gå tilbage til redigeringen, hvis noget kan gøres bedre.

 

Eksporter (gem) filen som en færdig fil af typen .wav, når du er færdig.